Velkommen

Måske er du landet her fordi du eller en du holder af, har det svært. Eller måske har du det egentlig okay, men mærker at der er noget der mangler, eller ikke er som du ønsker det. Grundene til at søge terapi eller rådgivning kan være mange, men uanset hvad der bringer dig til min side, så håber jeg at du finder svar på dine spørgsmål. Hvis ikke, er du altid velkommen til at kontakte mig.

På min hjemmeside kan du læse lidt om hvad jeg kan tilbyde samt hvordan jeg arbejder. Mit håb er at du får mulighed for at danne dig et indtryk af, om jeg kunne være den rette til at hjælpe dig sikkert videre, uanset hvad du måtte stå overfor.